Tilmelding SletDet Fortæller - skoleåret 2026-2027
Red Barnets fortrolige rådgivningstjeneste ’SletDet Rådgivningen’ tilbyder gratis oplæg til udskolingen om digitale krænkelser og hvordan man håndterer dem.
Oplægget er dialogbaseret og lægger op til refleksion blandt eleverne. Derfor holder vi altid oplæg for en klasse ad gangen.
Som skole har I mulighed for at tilmelde flere klasser samtidigt – typisk er det muligt at besøge 2-3 klasser på samme dag. På den måde kan flere af jeres elever blive klogere på, hvordan digitale krænkelser kan opstå, hvad de skal være opmærksomme på, og hvor de kan få hjælp.
Udfyld formularen nedenfor for at sende en forespørgsel om et oplæg, så vil vi gøre, hvad vi kan for at imødekomme jeres ønsker. (Det er frivillige formidlere, der afholder oplæggene og derfor kan vi desværre ikke garantere at alle får besøg.)
Læs dette inden du tilmelder dig
- Oplæggene er klassevis og varer ca. 60 min.
- Hvis du ønsker at tilmelde flere klasser, så angiv hvilke. (fx 6.x, 7.y og 8.z)
- Koordinér gerne med andre lærere på din skole, der også ønsker oplæg, så vi udnytter ressourcerne bedst.
- Tilmeld maks. 3 klasser på én dag.
- Hvad digitale krænkelser er og hvad SletDet Rådgivningen kan hjælpe med?
- Øvelser med anonyme cases fra SletDet-rådgivningen
- Børns online rettigheder
Tilmeld din skole – skoleåret 2026-2027
Om SletDet Fortæller
I forbindelse med oplægget, får I tilsendt materialer til en undervisningssession på 45-60 min., som I kan bruge i forlængelse af oplægget.
En digital krænkelse kan opleves lige så grænseoverskridende som en fysisk. Med viden og anbefalinger fra vores specialiserede rådgivning SletDet, kan I være med til at sikre bedre trivsel i børn og unges digitaliserede hverdag.
Vi ved fra en undersøgelse foretaget af Epinion i 2024, at 69% af børn og unge er blevet udsat for en digitale krænkelser eller anden ubehagelig oplevelse online indenfor det seneste år.
Omkring en tredjedel af børn og unge, ville ikke gøre noget, hvis de oplevede noget ubehageligt online. Det vil sige, at en stor del af børn og unge går alene med deres oplevelser med digitale krænkelser. En undersøgelse foretaget af Rambøll i 2022, viser at børn og unge oplever barrierer som manglende tro på, at andre kan hjælpe eller frygten for konsekvenserne, hvis de siger det højt.
Med oplægget ønsker vi at bryde tabuer omkring digitale krænkelser og sprede budskabet om, at det er godt at søge hjælp.
Hvis du har spørgsmål om projektet, er du velkommen til at skrive til fortael@redbarnet.dk
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Skriv det, du vil have hjælp til eller vide mere om.